Anoreksi er en dødsensfarlig psykisk lidelse, der lybhurtigt fører til lige så dødsensfarlige fysiske sygdomme. Jeg har ve flere lejligheder arbejdet med unge piger, der har eller har haft anoreksi. Og jeg er skræmt nærmest fra vid og sans over, hvordan flere af dem fik sygdommen. De fik den nemlig ved at lade sig inspirere af de såkaldte Pro-Ana hjemmesider, der vejleder piger i, hvordan de kan få og skjule anoreksi. Kan den slags ikke forbydes?
Danske hjemmesider om anoreksi
Mindst 100 danske piger har hjemmesider, hvor de dyrker og hylder anoreksien. Det vurderer sygeplejerske og psykoterapeut Conny Abelskov, der har skrevet speciale om fænomenet, skriver Politiken søndag. Pro-ana-siderne siger, at anoreksi er en livsstil, ikke en sygdom. Jeg ved, at anoreksi er en meget hård sygdom, som gør, at du ikke kan leve. Det er jo ikke et liv, når mad er det eneste, der fylder dit liv. Sådan siger en dansk pige, der har en hjemmeside om anoreksi.
Pro Ana er pro døden
Hele dette Pro Ana fænomen er noget, som jeg på det skarpeste tager afstand fra. Jeg vil gerne slå fast, at anoreksi intet har at gøre med hverken slankekure eller sund livsstil. Faktisk er det lige så effektivt at skyde sig selv som at blive anorektiker.
Ideer til at sulte sig – det er også Pro Ana
Det er helt og aldeles rædselsfuldt at læse på disse Pro Ana hjemmesider. Her kan man finde råd som: “Du skal helst forbrænde dobbelt så mange kalorier som du spiser. Hver en kalorie tæller – når du sidder på en stol, trip med benene, klik din kuglepen op og ned.”
Jeg vil ikke begynde at gengive de mere livsfarlige råd, som disse dybt forstyrrede piger giver videre. Mange af dem er forbundet med livsfare, hvis de følges.
Her ser du et andet uddrag, jeg har fundet på disse Pro Ana sider:
Fantastisk hjemmeside, tak. Jeg overspiser og kaster derefter op og løber en lang tur, det virker, men det er dyrt. Kan nogen hjælpe og give tips til at stoppe overspisningen og vende det til anoreksi i stedet?
Hjælp mig til gode tips – takI dag, da jeg vågnede, gik jeg straks hen til vægten, og ved i hvad? Jeg har tabt mig fire kilo på tre dage!! Jeg er bare såå glad! Jeg håber bare, jeg ikke spiser noget i dag.
BiigmamaEj hvor er det bare flot! tillykke, tillykke, tillykke. Jeg skal i skole, og så skal jeg kun drikke vand med cayennepeber.
trines
Advarsel mod Pro Ana og anoreksi
Hvis du som forælder har en mistanke om, at dit barn besøger sider med pro anorektisk indhold, skal du omgående tage affære! Inddrag familiens læge og meget gerne en psykolg, der kan tage hånd om problemet, inden det koster liv. Mange anorektikere lider også af andre forstyrrelse.
Har du anoreksi eller har du en pro ana hjemmeside?
Hvis du har anoreksi eller er på vej til at få det, vil jeg frygtelig gerne høre fra dig. Skriv en kommentar her – du kan sagtens være anonym. Jeg mener, at vi skal have en debat om emnet nu. Hvad mener du?
anonym
I 32 år har jeg sloges med anoreksi, og bulimi i mit stumme råb på grund af mobning i skolen, vold og trusler. stjæle mad og til æde og bræk orgier, og penge da jeg kun fik en tyver i lommepenge indtil jeg blev 20 år.ingen forstod mig. bulimien forsvandt da jeg kom i praktik på flere landbrug. så kom anoreksien langt senere. jeg er 161, og har været helt nede på 43 kilo. jeg er veganer nu, 48 år og spiser næsten intet. i 99 vejede jeg 49 kilo, men nogen år senere kom jeg på en medicin som havde den grimme bivirkning at min vægt accelererede helt op til 125 kilo. jeg hadede mig selv og alt mit vamle flæsk. bulimien kom en overgang tilbage. den forsvandt heldigvis. jeg tabte mig ned til 70 kilo, men så steg den igen på grund af vand i kroppen. jeg kæmpede en benhård kilokrig får at nå de 50 kilo igen. vejer 95 kilo nu efter at have at være oppe på 124 kilo. jeg læser mange pro-ana sider, men om det hjælper på vægttabet. kun lidt. har tidligere misbrugt alli og dulcolax, og det smadrede mit mave og tarm system. håber at nogen vil forstå hvor farligt det er med en spiseforstyrrelse. jeg har været indlagt to gange af kortere perioder. jeg slås stadigvæk med vægten, stemmerne og selvskade. v.h. anonym.
Anoreksipige
Hej jeg er en 13 årig pige med anoreksi, og jeg tit været inde på sådan nogen hjemmesider. Men alstå jeg går i behandling men det hjælper bare ikke for en skid.. Jeg vil IKKE af med min spiseforstyrelse, jeg vil endelig bare gerne se syg/virkelig tynd ud og endelig bare gerne dø!
Lise
Hej med dig
Jeg vil rigtig gerne i dialog med dig via e-mail! Inden jeg skriver til dig, vil jeg spørge dig her, om det er OK, at jeg sender dig en e-mail på den e-mailadresse, du har angivet her?
Panelfræseren
Jeg er en kvinde på snart 33 år. Jeg er 1.77 høj og vejer 86 kg. Jeg vejer ALT ALT ALT for meget!!!! Der kan gå dage hvor jeg ikke spiser overhovedet. Dage hvor jeg spiser måske 1 reelt måltid og dage hvor jeg spiser lidt mere og så stikker en finger i halsen. For 2½ år siden tabte jeg 25 kg på 6 mdr. Jeg sultede mig selv. Jeg så det ikke selv dengang, men den familie som jeg boede hos det halve år, så det. Det er dem som efterfølgende har fortalt at jeg sultede mig. Jeg kom i en periode på antidepressive og tog på ½ år 15 kg på igen. Jeg kan ikke beskrive hvor ulykkelig jeg er for at have taget på! Jeg tænker på det dag ud og dag ind. Ofte er tanken “Jeg må jo bare holde op med at spise, for det ved jeg jo virkede” … men jeg kan ikke finde ud af at holde op. Jeg har aldrig haft noget normalt forhold til mad, slet ikke som barn, så det her med at spise 5-6 gange om dagen, det er et no-go. Jeg føler ikke sult. Hvis jeg registrer at min mave knurrer og så ignorerer det i bare 15 min så er følelsen væk igen og jeg spiser derfor ikke. Jeg er ikke stolt af at sige dette, men jeg har nok en forstyrrelse…jeg ville bare sådan ønske at den ville slå igennem for fuld hammer!
Lise
Kære Panelfræser
1. Hvis du ikke spiser tre måltider eller mere dagligt, går din forbrænding i stå, og så tager du MEGET på, når du endelig spiser.
2. Få hjælp til din spiseforstyrrelse. Tal med din læge om en henvisning – og gør det NU!
asmin
nu har jeg forgæves søgt hjælp her og der på nettet og er her stødet på klamme ulækkere hjemmesider der råder unge piger til hvordan de skal kaste op!!
og er ved et tilfælde kommet her ind.
Jeg går ligenu med samme problem jeg har af en latterlig grund fået spiseforstyrrelse og ved ikke hva jeg skal gøre.
Jeg har siden maj månede haft anoraksi, dvs. hver gang jeg har spist har jeg kastet det op igen hvilket har gentaget sig 3 gange dagligt siden da. min forældre fandt så ud af det får to månder siden og jeg lovede dem at jeg ikke vil gøre det igen (de tror nu jeg spiser normalt), vi snakkede meget om det om især min far prøvede at dykke indtil mig i håb om at finde ud af hvorfor jeg var endt i den situation.
Jeg har indtil april hvert en glad pige, forresten 22 år, der har elsket sig selv som den jeg var.
men så blev jeg i 3.sep. 2011 forelsket. dum som jeg var begyndte jeg at føle at jeg ikke var god nok til ham !!
men nu hver gang jeg ser mig selv i spejlet hader jeg det syn der møder mig, jeg skammer mig sådan over mine ben føler de er enormt store, min mave min bagdel det hele føltes stort. det er som om jeg går i tomrum drænet for energi. jeg har godt nok aldirg været overvægtig!! ved ikke hvad der sker med mig!!
før i tiden havde jeg store ambitioner, med at blive karriere kvinde hjælpe fattige børn, det var det jeg sigtede efter, alle mine drømme??!!, men nu det eneste jeg tænker på er hvordan jeg undgår og spise mad og i tilfælde af at jeg har spist (OVER SPIST) er det eneste jeg tænker på er hvordan og hvornår kan jeg så få det ud igen.
Jeg er begyndt og hade mig selv for at stikker to finger i munden, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mig selv og ved overhovedet ikke hvordan jeg kommer ud af det misbrug jeg er endt i. Det er som om jeg nogen gange spiser kun for at få det op igen. Har læst flere steder at piger med anoraksi ikke kan få børn ?? det må passe for min menstruation er udblivet siden!!! HJÆLP MIG EN ELLER ANDEN HVAD GØRE MAN JEG VIL IKKE DET HER HVORDAN BLIVER JEG NORMAL !!!
Jeg ved ikke engang om du gider og tag dig tid til at læse det jeg har skrevet til dig, men inderst inde håber jeg du kan give mig et råd, måske række din hånd ud og hive mig op af det hul jeg er faldet i.
jeg ved ikke hva jeg skal gøre føler mig så fortabt til tider og gyser over de unge smukke piger der er død i kampen.. Jeg vil gerne vinde kampen, sidste uge gjorde jeg det ikke i hele 3 dage jeg var så stolt over mig selv.
Jeg ved der er håb, jeg skal bare have hjælp og det kan ikke gå stærkt nok, jeg ber dig, HJÆLP MIG !!!
Lise
Kære Asmin
Tak for dit skriv. Lad mig starte med at sige, at du har brug for hjælp far professionelle LIGE NU OG HER! Du er heldigvis i en situation, der er forskellig fra mange andre med en spiseforstyrrelse: Du erkender problemet, og du ønsker at komme ud af det. Det er et meget stærkt og godt udgangspunkt for at komme videre. Hold fast i det!
Skynd dig at besøge denne hjemmeside:http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/ og få dig en snak med menneskene der. Det kan du gøre helt anonymt, og der kan du få hjælp til at komme videre.
Jeg vil bede dig holde fast i dig selv og dit ønske om at stoppe dette. Du kan godt, og det er slet ikke for sent! Når du kommer ud af det her, vil din menstruation komme igen, hvis bare du snart gør noget ved det. Og det kan jeg mærke på det, du skriver, at du gør. Du har styrken til at bryde det dødelige mønster, du er landet i. Brug den! Og skriv igen her og fortæl, hvordan det er gået, ikke?
Knus fra Lise
asmin
HVOR ER JEG GLAD FOR AT DER ENDELIG ER EN VENLIG SJÆL DER HAR RÆKKET MIG EN HÅND UD!!! TAK du kan ikke forstille dig hvor meget jeg værdsætter det her!.. Jeg håber jeg er stærk nok til at overleve det og JEG BEGYNDER IDAG!!!!!!!!!!!!. Jeg har skrevet til den adresse du har givet mig, endnu engang TAK
Lise
Kære Asmin
Det glæder mig at høre. Jeg vil så gerne høre fra dig igen, når du har nyt at fortælle, og en stærk pige som du kan sikkert hjælpe mange andre ved at dele din historie her.
Knus fra Lise
asmin
Hej Lise
Du er et meget godt menneske der har fået mig på rette vej, eller hvertfald sat en kamp igang i mit indre… og hver dag efter at have spist får jeg dårlig samvittighed, så siger jeg til mig selv “husk nu hvad Lise sagde du er stærk, hold ud!, så du stolt kan skrive til hende”.. Jeg ved ikke hvorfor men er så glad for at jeg har kontakt til dig, du kan overhovedet ikke forstille dig, hvor meget det betyder for mig at du svar og i det heltaget giver dig selv tid til at læse alt det lort jeg skriver!!.. TAK, tak fordi du er tilstede!!!!!
Jeg har nu kæmpet mod mig selv siden mandags, og idag er virkelig en hård kamp som jeg er tæt på at opgive. i mandags lovede jeg mig selv at nu skulle det være tid til en ny kamp, det er jo ikke det her liv jeg ønsker mig, men et liv hvor jeg er uddannet ingeniør og har en karrier foran mig, men det er som om min hjerne følger mig på “afspor”. Jeg har i mandags til morgen mad spist et stykke rugbrød+kogt æg. derudover har jeg siden søget for at spise mere en 6 frugter om dagen. altså kortsagt prøvet for at omlægge min vaner sådan at det er sundt så jeg ikke får dårlig samvittighed over mig selv. men det er som om at min hjerne er ligglad med om det er sundt ligeså længe det indeholder kulhydrater skal det ud, hvad gøre jeg. Jeg vil ikke tabe den her kamp men er ved at give op, hjælp mig giv mig et råd,!!
Lise
Tak for de søde ord, Asmin!
Du oplever, at det er kulhydraterne, der er din fjende. Tja – det er såmænd heller ikke det, du skal have mest af. Prøv at finde på mad, der indeholder meget få kulhydrater som for eksempel kød og fisk af enhver art, avocado, mandler, ost og så videre. Det er faktisk slet ikke usundt at spare på kulhydraterne. Nogle skal du have, og det får du også.
Hvis du gerne vil tænke i den slanke linje, kan du kigge på bogen “Spis maven flad” – det er sund og god kost uden kulhydrater.
Husk grøntsager og helst dem, der gror OVER jorden. Så får du vitaminer og fibre uden at få kulhydrater.
Hæng i, Asmin! Du er allerede super godt på vej, og du har hovedet med dig. Det kan kun gå godt. Og skriv igen!
Knus
Lise
asmin
Hej Lise
Jeg har siden sidst jeg skrev til dig haft min finger i halsen. Jeg har hver dag grov ædt, det er som om jeg har lyst til at spise hele køleskabet, nej vent hele køknet. Jeg kan ikke styre min trang til mad!!
Jeg er ved at give op, det ser ud som om jeg har tabt den her kamp… Har lyst til at lade det køre indtil jeg dør føler mig så fartabt og ødelagt.
Kan mærke og se at min tænder er begyndt at ætse af alt den mavesyr, gad vide hvad det gøre ved mit spiserør!!
Når jeg tænker over tingene ja så tænker jeg Der ingen der er kommet fri af det her hvorfor skulle jeg være den første, det er som om min trang til mad styrer min hjerne, også selv om jeg tænker på alt muligt andet kan jeg ikke styrer det. Ligenu har jeg så meget lyst til at tage ned til bageren og bare købe og grov æde og derefter kaste det op igen… ved godt det lyder klamt sorry, måske burde jeg ikke skrive til dig mere,
Jeg er bare i et sort hul og jeg kan ikke finde stik kontakten til at tænde mit lys, jeg hader mig selv og alt der omgiver mig og har faktisk bare lyst til at grav mig selv væk.
Jeg føler mig så grim og utilstrækkelig grim og grim… det er som om min hjerne hele tiden finder på nogen undskyldninger for at fortælle mig hvor grim jeg er, min lår er tykke, min røv er stor, min hænder er klamme, min øjne er få små, min læber er for store mit ansigt er for rundt, min mave hænger for meget og alt muligt andet!!!… når jeg ser på alle de tynde smukke kvinder (nette, blad, Tv) så går jeg helt i sort og har lyst til at gemme mig væk..
Men på den anden side ved jeg godt at ingen er fuldkommen men jeg kan bare ikke styrer min tanker, jeg tror måske det skyldtes at jeg blev forelsket i en nar… årh det er en lang historie… som om jeg har en orkan inden i mig…
Jeg har bare fuldstændig ødelagt din side, andet kunne man jo ikke forvente fra mig.. undskyld undskyld
Lise
Søde Asmin
Du har ikke tabt nogen kamp, før du beslutter, at du har tabt den. Så lad være at beslutte det!
Hvordan er det gået med at få hjælp? Taler du med nogen professionelle? Hvor i landet bor du? Jeg kender en sindssygt dygtig terapeut lige nord for Viborg – men om du er i nærheden, ved jeg jo ikke.
En ting er sikkert: Du kan ikke klare dette uden hjælp. Og du SKAL have hjælp, for du er et smukt og godt menneske, der fortjener et godt liv. Og det kan du få, men det kræver arbejde fra dig, og det kræver hjælp.
Lad mig høre igen?
Knus
Lise
asmin
Menneskeheden er åbenbart DØD,!! der findes intet menneske i verden der tør at hjælpe uden at forvente noget tilgengæld. Jeg har ladt mig selv gå til grund KUN fordi jeg ikke har mulighed for at betale den pengesum som folk der vil hjælpe vil have!!, det er åbenbart sådan det fungere. hvor er verden dog trist at leve i!
Lise
Hvad er der sket, Asmin?
asmin
hva hvis man ikke har råd til at betale for hjælp ? skal man så bare dø fordi man er studerende og ingen penge har, skal alt købes for penge, er der ingen der ser at jeg er ved at dræbe mig selv. hvorfor skal folk have penge for at hjælpe mig!!
Lise
Asmin… Har du talt med din praktiserende læge om en henvisning til hjælp i det offentlige sygehusvæsen? Private rådgivere, terapeuter etc. skal jo have penge for deres tid – det er jo det eneste, de lever af. Men Danmark har et offentligt sygehusvæsen, og der findes psykiatriske skadestuer. Har du prøvet der?
asmin
psykiatriske skadestuer…. Er jeg sindsyg da?.. er jeg virkelig så syg i hovedet :’-(.. er det sådan du ser mere.
Ved du overhovedet hvordan jeg har det, hvordan kan jeg stille mig foran mine forælder og fortælle dem at deres blomst er blevet syg!
Ved du hvor ydmygende det er at sidde og fortælle dem hva det er jeg har gang i!!! Det vil jeg ikke, for jeg ved det er skuda pisse klamt og spise og kaste det op, det er pisse vamelt og få Lyst til at overspise og derefter kaste det op, det er klamt, men derfor er jeg da ikke syg i hovedet, er jeg ?!!!!!
Jeg drukner i min egen grav, sådan skal det bare være. Tak for al den hjælp du har givet/prøvet, men jeg tror sku ik på det længere… kampen er tabt!!
Lise
Jamen tak skal du have, Asmin… Jeg håber det bedste for dig.Og til din orientering er psykiatriske skadestuer ikke til sindssyge mennesker men til mennesker, der har ondt i sindet, og det har du.
Pernille
Hej.
Jeg er en pige på 16 og jeg er ca. 168 cm høj
Jeg har et spørgsmål mht vægttab, og har ikke rigtig vidst hvor jeg skulle søge hen, men nu spørger jeg her og håber meget på svar!
Jeg vil gerne tabe mig en smule og er begyndt at tænke meget over hvad jeg spiser. I løbet af de seneste 4 dage har jeg ikke haft meget appetit eller lyst til at spise. Jeg har indtaget ca 500-600 kalorier om dagen og vægten siger, at jeg har tabt mig 4,2 kilo. Kan det virkelig passe at man kan tabe så meget på så kort tid, eller er min vægt i “udu”? Og ér det fedt jeg har tabt eller hvordan?
Ps. Jeg er udemærket klar over at dette ikke er den rigtige vej frem for et holdbart vægttab, så skån mug venligst for jeres belæringer….
Håber MEGET i vil svare mig!!!!
Vh. Pernille
Lise
Hej Pernille
Du vil gerne skånes for belæringer? Jeg ved ikke, hvad jeg så skal svare dig – du ved sikkert allerede, at et så lavt kalorieindtag er YDERST usundt. Det er sikkert en kombination af væske, fedt og muskelmasse, du har tabt. I din alder er det desværre især muskelmassen, der ryger først, når man sulter sig.
Ja – man kan godt tabe sig så meget på så kort tid, men det er selvfølgelig ikke et holdbart vægttab, og det er meget skadeligt – ikke mindst i din alder.
Pernille
Hej Lise. Tak for svar 🙂 Jeg træner en del, både styrke og cross-training, så på den måde får jeg vel musklerne trænet op igen?
Lise
Kun hvis du begynder at spise normalt – ellers gør du ikke.
Pernille
Ja okay.. Det må jeg gøre.
Caroline
Hej, jeg er en pige på 14 år.
Jeg er næsten 1.70 cm høj og jeg vejer 39-40 kg.
Hvor meget tyndere kan jeg blive? Vil virkelig gerne vide det?!?
Lise
Hej Caroline
Jeg vil tro, du kan tabe op til 2 kilo mere, før du dør.
Sofia
Når man vil tabe sig; så er den en livsstil
Er det psykisk; så er det en sygdom
Det er min mening 🙂
Der er altså ikke nogle der bliver syg af at læse!?!?
Emilie
Jeg besøger tit en ana pro side, læser og følger det der står? Anoreksi er en livsstil IKKE EN SYGDOM!
Lise
Lille skat: Det er en sygdom i sindet, der dræber – og ikke en livsstil. Prøv lige at tænke dig om – så kan du nok se det.
Silke
Hvad hedder den?!
Anoreksi er en livsstil IKKE en sygdom!!!!
Lise
Søde Silke…
Anoreksi er en sindslidelse, der får den syge til at spise for lidt, kaste op etc. Og i alt for mange tilfælde ender sygdommen med døden. Beklager – men det er sådan, det er.
Lizzie
Jeg må på det kraftigste advare mod anoreksi. Jeg fik selv anoreksi som knap 14 årig, hvor jeg kom ned på 25 kg og herefter var indlagt i et år. Selv om jeg i dag som 44-årig har været normalvægtig og helbredt for anoreksien i 26 år, har anoreksien efterladt flere følgesygdomme i sit farvand. Fx har jeg aldrig menstrueret og er pga. for lavt østrogenniveau i fare for at udvikle knogleskørhed. Derudover har jeg ødemer i benene, muskelatrofi (muskelsvækkelse) og kronisk hjertesvigt. Den manglende pubertetsudvikling, som anoreksien var årsag til, har derudover givet anledning til voldsomme angstanfald og depression. Så selv om man bliver helbredt for anoreksi, kan den have vidtrækkende konsekvenser resten af livet.
Lise
Kære Lizzie
Tak for at dele din advarsel her, som jeg helt og fuldt kan bakke op om. Og det er jo egentlig trist, at det er nødvendigt at advare unge piger mod at pådrage sig en alvorlig sygdom med vilje – men det er det altså.
Marie
Hej. Jeg ved ikke, om debatten er slut, men jeg skriver nu alligevel. Jeg er 19 år gammel og er på nogle punkter i psykisk krise og har brug råd. Jeg har hele mit liv igennem været tynd, meget tynd men ikke på den usunde måde. Da jeg var mindre, var det nok en blanding af kræsenhed og spinkel kropsbygning, eller hvad man kan sige, der gjorde, at jeg var så tynd. Jeg kan huske, at jeg måske i 14-års alderen faktisk ønskede, at jeg kunne tage lidt på, da jeg syntes, at min krop var for ‘piget’. Efter et år på efterskole og nu snart to år i gymnasiet er mit gamle ‘ønske’ så gået i opfyldelse. Jeg HAR taget på, og efter min egen mening er det ikke pænt. Særligt mit ansigt er blevet rundere, og nu hader jeg at få taget billeder, fordi jeg synes, jeg ser tyk ud og har fede kinder. Jeg er 164 cm høj og vejer ca. 58 kg. Jeg ved godt, at jeg ikke er overvægtig. Mit problem er, at jeg er blevet TYKKERE, og det kan jeg ikke håndtere. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, for jeg vil på ingen udsætte mig selv og mine omgivelser for at udvikle anoreksi eller lignende. Jeg tror dog heller ikke, at jeg vil kunne komme til bare uden videre at acceptere ‘mit nye jeg’ og bliver ofte frustreret og sur på mig selv, når jeg ikke engang kan finde ud af at have kontrol over et vægttab. Jeg kan ikke se nogen god vej videre og håber meget på at få et par hjælpende ord. Bør jeg evt. begynde til psykolog eller piver jeg bare og skal tage mig sammen? Kh Marie
Lise
Hej Marie
Ved du hvad? Du skal tage og købe bogen “Spis maven flad”. Den behandler lige præcist det med de ekstra fedtdepoter, vi piger kan have. Og det er ikke en diæt, så du kan roligt tage de af rådene og kostmulighederne til dig, du kan lide. Min mand tabte 16 kilo primært om maven med den bog, og jeg selv gik to tiltrængte livvidder ned.
At du er opmærksom, beroliger mig. Så kig lidt på den bog og se, om ikke du kan justere lidt på fedtet med den. Lad mig høre, hvordan det går!
ana
Hvordan kan du tillade dig at diagnotisere folk bare sådan uden videre? Så vidt jeg ved, kan det ikke lade sig gøre uden en lægegrad og at personen står direkte overfor dig. Du er for ligeud, og jeg føler det stødende.
Ja det er sindsygt med pro ana, men kunne du ikke formulere det lidt bedre? Jeg synes personligt det er nedladende, når du kommer og træder over det hele på det, nogen af os har fundet håb i gennem en længere periode.
Jeg ønsker mere end noget andet at få hjælp, men det sker ikke bare af sig selv. Det er langt sværere end du går og tror. Jeg har engang bedt om hjælp hos LMS…efter mødet vendte jeg ikke tilbage.
Undskyld det kommer ud på den her måde…. men er træt af at folk tror de kan sætte sig ind i det og sige “du skal søge hjælp”…det er også det vi prøver, i maden….indtil nogen virkelig lytter og viser at de er her for os!! Ana er bare en forkert ven..for nogen en periode, for andre en livsstil..jeg tror inderst inde at ingen ønsker en skæbne som pro ana, men som eksperterne siger, er det tingene som ligger bag, der skyldes katastrofen.
Lise
Hvis du føler dig stødt, forstår jeg ikke, hvorfor du læser med her? Der er vel andre steder, du kan få afløb for dine frustrationer?
ana
Du har lagt det ud offentligt. Alle har adgang til det, det er internettet for guds skyld. Din side er åben, så derfor er jeg også i min gode ret til at svare på dit indlæg. Er vi enige?
Lise
Ja da! Men du har ikke pligt til at læse, hvad der ikke lige passer dig 😉
ana
Nej, men som sagt…jeg har ret til at svare tilbage. Og du burde ærlig talt være lidt mere åben for kritik end som så. Pas på hvad du siger til folk og med at “diagnotisere” dem. Du har ingen idé om hvad det kan gøre ved en person…
Lise
Jeg er skam meget åben – men du er fordomsfuld! Jeg har tre uddannelser bag mig inden for psykologi og over 25 års erfaring fra psykiatrien. Så lidt ved jeg. Og at jeg er direkte, er nok, hvad verden trænger til.
Laura
Hej.
Jeg skriver her fordi jeg går og tænker meget på min vægt, mad og motion!!!
Jeg er 15 år gammel
næsten 170 cm høj og vejer 50.6 kg
Jeg har altid været meget glad for motion!!! for to år siden tænkte jeg ikke over hvad jeg spise til morgenmad, frokost, aftensmad osv kun at jeg ikke måtte spise slik og kage fordi jeg blev fed af det. Kun en sjælendt gang i mellem sagde jeg til mig selv at jeg måtte.
Nu er det blevet sådan at jeg virkelig forbyder mig selv at spise usundt og hvis det er jeg skal have noget så skal det være chokolade med midt 70% kakaoindhold!!!
Jeg er begyndt at tænke mere på at jeg skal spise mindre til frokost og aftensmad (morgenmad spiser jeg det samme som jeg altid har gjort, da jeg er mest sulten om morgnen… det består af grove cornflakes og en hjemmebagt grovbolle) Men jeg er begyndt at skubbe min frokost som består af en grovbolle og et stykke frugt eller en lille cultura yougurt (170 gram). Fordi at så taget jeg ikke noget når jeg kommer hjem efter skole.. så jeg spise først mad når jeg kommer hjem fra skole kl 15 og aftensmad kl 18:30.
Jeg er blevet mere bevidst om at jeg SKAL forbrænde 500 kcal midst hver dag ved at motionere f.eks ved løb, cykel eller trænnings DVD
Skriver lige hvordan min kost så ud forhen og så idag:
for et halvt år siden:
Morgenmad: yougurt med mysli og en grovbolle
formiddag: æble
frokost: rugbrød med banen, agurk og grovbolle.
eftermiddag: et stykke frugt, knækbrød eller riskiks og nogle nødder.
aftensmad: F.eks Pasta og frikadeller
“Aftensnack”: et stykke frugt, knækbrød eller riskiks
Min kost idag:
Morgenmad: grov cornflakes og en grovbolle.
formiddag: ikke noget
frokost kl 12: vand
skubber frokost til kl 15: bolle og frugt eller yougurt (170 gram)
aftensmad: kommer an på hvad vi skal have..
aftensnack: et æble.
Tak på forhånd, har bare brug for råd/vejledning og det vil jeg sætte enorm meget pris på!!!
Lise
Hej Laura
Tak for din lange kommentar.
Ét råd til dig: Sørg for at spise din frokost omkring kl. 12 igen. Og put gerne et mellemmåltid (sundt) ind også. Det er faktisk sundest at spise 4 gange om dagen. Og den lange pause mellem din morgenmad og din sene frokost gør, at din krop SÆNKER forbrændingen, fordi den tror, der er hungersnød. Du kan ØGE din forbrænding ved at spise ofte. Så du er faktisk lidt galt på den.
Det sidste råd: Husk at leve, mens du gør det. Du er på ingen måde overvægtig, og der skal være plads til at være lidt uartig også 🙂
I Tvivl
Hej. Er en pige på 15 (snart 16). Jeg er imellem 170-175 høj og vejer 49 kilo. ved ikke om jeg har et problem men har det på fornemmelsen. Tænker rigtig meget på mad, hvad jeg spiser og om jeg har spist nok. Jeg spiser rigtig meget, men tit når jeg har spist får jeg en trang til at kaste op jeg bliver meget dårlig og er bange for at kaste op, dog gør jeg det aldrig. Har konstant hoved pine og bliver hurtigt meget stresset og kan let besvime eller andet når jeg får stress. Jeg ved godt jeg er lidt tynd når jeg ser på mig selv og vil meget gerne tage på. men bliver trods jeg gerne vil tage på lidt bange for at stige i vægt. Jeg er den type der har svært ved at tage på men taber mig meget let.
Er bange for at jeg fejler et eller andet psykisk. Hjælp mig
Hilsen ….
Lise
Hej I Tvivl
Du er helt rigtigt undervægtig – og muligvis anæmisk (blodmangel). Derfor besvimer du nemt. Det er slet ikke sikkert, der re noget psykisk i vejen med dig – men måske noget fysisk. Måske skal du behandles for blodmangel. Vær sød at love mig at gå til læge i den kommende uge. OK?
I Tvivl
Har været til lægen for et lille stykke tid siden er blevet tjekket i forhold til mit blod og alt er normalt. Tak
Lise
OK – godt at høre. Jeg har svært ved at se, hvad der skulle være psykisk uden at kende dig bedre. Du kaster ikke op, og du undlader ikke at spise. Kan du evt. beskrive, hvordan din kost er? Altså hvad spiser du?
Anna
Hej.
Jeg er en pige på 14 år der er lidt i tvivl om jeg har et problem.
Jeg er 175 cm høj og vejer 65 kg. Så det er helt klart ikke fordi jeg vejer for lidt.
Nåh, men jeg tænker altid på mad. Altid, altid, altid! Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men det går ikke sågodt:s
Jeg har det med at overspise. Noglegange kan jeg fine på at gå hen i brugsen og købe en hel masse slik og så bare æde løs af det og jeg tømmer skabene totalt og jeg går virkelig amok i mad. Og så når jeg er færdig så bliver jeg bare vildt ked af det og føler bare at hele verden vælter ned over mig og så går jeg ud og kaster op bagefter og så føler jeg mig virkelig bare helt vildt klam og ulækker og får det bare så dårligt med mig selv at jeg næsten ikke spiser noget næste dag.
Mit selvværd er også meget lavt og er faktisk ret deprimeret noglegange.
Jeg har også døjet med en konstant hovedpine det sidste halve år hvor det faktisk på et tidspunkt har været så slemt at jeg blev indlagt på hospitalet. Kan det have noget med mine dårlige mad vaner at gøre?
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig for jeg har virkelig gået rundt i lang tid og undret mig over om jeg har et problem eller om jeg bare er vildt hysterisk.
Lise
Kære Anna
Lad mig starte med at sige til dig: Ja – du har et problem. Men det er et problem, der kan løses – og det SKAL løses nu.
Din højde og vægt passer fint sammen – ingen problemer der. Men du har et problem med at tænke på mad hele tiden, skriver du. Nu ved jeg jo ikke mere, end hvad du fortæller mig her, men jeg tror, du har noget andet, der ligger bag din besættelse af mad.
Din hovedpine kan sagtens skyldes det ekstrem indtag af sukker, du har, når du går amok med slik. Men Anna: Slik er ikke mad. Og du kan ikke byde din krop at indtage så meget slik.
Hvad sker der lige inden du må give efter for trangen til at købe slik og spise det? Er der noget, der gør dig ked af det lige inden? Jeg tror, at noget plager dig, og at det er derfor, du trøstespiser. Og kaster op bagefter.
Anna: Du er sandsynligvis på vej til at udvikle den sygdom, der hedder bulimi – og den er yderst alvorlig. Er der slet ingen i din hverdag, du kan tale med om det her?
Skriv igen og fortæl mig lidt mere om din baggrund, ikke?
Anna
Jeg har en ide om hvad det er kommet af men jeg er ikke sikker. Altså:
Siden jeg var lille har jeg altid været meget høj i forhold til de andre og set meget ældre ud og jeg har altid følt mig som en gigant i forhold til alle andre. Jeg begyndte også meget hurtigt at udvikle mig i forhold til alle de andre i min klasse. Jeg har også altid været familiens tykke barn. Jeg har en lillebror på 11 som er meget undervægtig og så har jeg en storersøster som er 17 år. Hun har altid været det er perfekte barn som altid (og jeg mener virkelig altid!!) Får 12. Hun har også verdens mest perfekte krop og hun er virkelig sådan en type som alle drengene kikker efter. Folk siger altid at det er fordi hun er meget ældre end mig, men folk tror altid at jeg er ældre end hende. Det sker tit at folk de tror at jeg er 19 – 20 år og de tror at hun er min lillesøster, men alligevel er det hende der er den populære.
Jeger totalt besat af at tabe mig såjeg i det mindste se normal ud. Jeg tænker hele tiden over at jeg skal passe på at jeg ikke spiser for meget og at jeg ikke skal spise usundt og for det meste går det fint nok i starten af dagen, men så når jeg kommer hjem fra skole og er helt alene så bliver jeg bare vildt ked af at jeg ikke kan være ligeså perfekt som de andre og så mister jeg bare totalt kontrollen og går amok i mad og så er det at jeg går ud og kaster op og jeg bliver ved og ved og ved og jeg føler mig bare dum og klam og ubrugelig. Her på det sidste har jeg oplevet at jeg er blevet så ked af at jeg har spist såmeget at jeg slet oiikke spiser noget næste dag. Hvis jeg er blandt mange mennesker f.eks. hvis jeg er i skole så har jeg meget svært ved at spise og det skal nærmest tvinges i mig. Mine forældre er begyndt at opdage at jeg bliver lidt mærkelig når jeg er omkring mad og at mit selvværd er meget lavt.
Der er en dreng fra min klasse der engang hørte at jeg sad ude på toilettet på skolen og græd og at jeg kastede op og så snakkede jeg med ham om det. Jeg fik ham til at LOVE at han ikke ville sige det til nogen. Det var også ham der foik mig til at skive ind et eller andet sted hvor man kan være anonym så jeg i det mindste kunne få en smule hjælp.
Lise
Søde Anna:
At være høj er der med absolut garanti mange piger, der misunder dig. Men 175 er faktisk ikke specielt højt. Min egen datter er 183 cm høj, og hun får alle mænd til at vende sig efter hende, selvom hun nu er 45 år gammel.
Du er sikkert højere end mange af dine veninder og skolekammerater lige nu, men sådan bliver det ikke ved at være. Du er bare vokset lang tidligere end så mange andre 🙂
Og lad mig nu lige slå fast: DU VEJER IKKE FOR MEGET!!!! Din vægt er fin til din højde, og du skal simpelthen holde op med at ville tabe dig. Det er blevet en besættelse hos dig, og hvis du ikke holder op nu, ender du i svære problemer.
Jeg kan læse af det, du skriver, at du er en dejlig pige med mange tanker og med et stort hjerte. Det må du ikke miste via en sygdom som anoreksi eller bulimi. Hvad der lige nu synes at være helt forkert i dine øjne i forhold til dig selv, vil om bare et år eller to være bare endnu en af dine mange fordele.
Spis sundt, når du trænger til at spise. Jeg ved godt, det lyder kedeligt – men gør mig den tjeneste at prøve det. Jeg lover dig, at du vil opdage et helt nyt forhold til mad. Og så skal du have en lille hemmelighed serveret: Når du dagen efter et spiseflip undlader at spise noget, tager du på! Det, du gør, har den stik modsatte effekt af, hvad du tror. Beløn din krop med mindst tre daglige måltider og gør dem sunde. Gør det i bare én uge – og spis normalt i alle dagene i den uge. Vil du gøre det? Og lad mig høre igen, ikke?
pigen der gerne vil have svar.
hej igen..
Hvorfor overspiser jeg i store mængder lige i tiden, selvom jeg ikke rigtig er sulten?? og så når jeg har overspist, føler jeg skyldfølelse og bare hurtigst muligt ud om maden igen..
det skal lige siges jeg har en spiseforstyrrelse.
Lise
Hej
Det gør du, fordi du har en spiseforstyrrelse – og sandsynligvis fordi der er noget, der stresser dig for tiden. Får du nogen terapi for din spiseforstyrrelse?
Maria
Ved godt, at det er en rimelig lukket tråd – men hvis nu nogen ser det.. 😉 Jeg har anoreksi, og mine behandler siger, at overspisninger kommer, når man sulter sig. Har du ofte overspisninger, er det sikker fordi, at du ikke har fået nok mad i kroppen – eller simpelthen forkert, så du er underernæret.
Knus.
pigen der gerne vil have svar.
Hej.
Jeg er en pige på 18 år, som har et spørgsmål jeg gerne vil have svar på.
Jeg går meget op i hvad jeg spiser, om det er sundt og hvor meget jeg indtager af mad om dagen. Jeg har bestemte tidspunkter hvor jeg må spise, og hvor mange gange jeg må spise på en hel dag.
Jeg lever næsten kun af frugt på en hel dag, og så rugbrød eller noget varmt mad til aftensmad.
På en hel dag kan jeg sagtens veje mig op til flere gange om dagen, f.eks. på en time kan jeg havde vejet mig selv mindst 10 gange for at se hvor meget jeg har taget på af det jeg har spist, og om jeg har tabt mig.
Jeg spiser hverken slik, chips eller kage.. og det har jeg ikke gjort over et år.. Jeg synes selv jeg spiser meget sundt, for jeg spiser op til syv stykker frugt fordelt på en hel dag.
Men så når jeg endelig er virkelig sulten, føler jeg at jeg har lyst til at hvad der er i køleskabet, og overspiser måske en lille smule?
Men jeg vil bare gerne have svar på om jeg er ved at udvikle en spiseforstyrrelse??
Hilsen pigen der gerne vil have svar.
Lise
Hej med dig
Tak for din kommentar og dine spørgsmål. Som du sikkert har set allerede, er jeg meget direkte.
Ja! Du har en spiseforstyrrelse, som endnu ikke er direkte livstruende, men det bliver den. De udvikler sig nemlig!
Din sundhed og din lykke kan IKKE aflæses på badevægten, og jeg kan garantere dig, at din sundhed hænger i en meget tynd tråd med den kostplan, du beskriver. Du har brig for varieret kost, der også inkluderer proteiner og sundt fedt i løbet af dagen. Sundt fedt finder du i mandler, avocado, oliven, olivenolie etc.
Men du skal love mig, at du tager kontakt til en terapeut med speciale i spiseforstyrrelser, så du kan komme ud af det her nu, mens det stadig er relativt nemt. Om bare et halvt år er det dobbelt så svært for dig.
Red dit liv og din lykke, mens du kan!
Lad mig høre, hvordan det går, ikke?
MG Foto / Mona Grundsøe
Hejsa alle
Jeg er kvindelig fotograf og vil gerne lave nogle dokumentar billeder af anorektikere, som når mit projekt er slut vil blive udstillet diverse steder på Sjælland.
Formålet er at vise andre jeres verden, dertil vil jeg gerne have at i beskriver jeres tilværelse som anorektikker med 3 – 5 ord som vil blive sat ved billedet.
I skal helst være over 18 år, er du ikke over 18 skal du medbringe forældre med tilladelse på skrift til ovenstående. samt det skal helst kunne ses på din krop du lider af anoreksi, da du skal som minimum udstille dig selv i undertøj. ansigtet kan i poseringen skjules hvis du ønsker at være helt anonym.
Fotograferingen vil foregå i mit studie i Næstved.
Der vil ikke være nogen økonomisk gevinst i det for dig, da jeg ej heller får noget økonomisk ud af det.
Skulle du være interesseret i at bidrage til disse dokumentar billeder kan du kontakte mig på tlf. 20 92 29 53
Bella
Jeg kan se, at der er andre, der har samme spørgsmål som mig, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne spørge om det samme. Jeg kan også godt se, at debatten måske er lidt forældet. Alligevel håber jeg på, at der er nogen, der vil reagere.
Jeg er nemlig igang med at skrive en projektopgave i ottende klasse om spiseforstyrrelser (overemnet er ungdomsliv, så jeg synes, at det passer godt ind). Så jeg ville bare høre, som der eventuelt er nogen der har eller har haft spiseforstyrrelse? Både overvægt og undervægt er fint, jeg skal bare bruge en masse oplysninger 🙂 Det kan eventuelt også være folk, der har tanker omkring det.
Hvis noget af beskrivelsen passer på dig, så vil jeg opfordre dig til at kontakte mig i denne her debat, hvis du altså er frisk på et lille interview over mail 🙂
Projektopgaven skal forresten være færdig d. 25., så jeg har ikke så meget tid..
Hilsen Bella
Sofie
Jeg skal holde et fordrag om anoriksi nogen der kender nogen pro ana hjemmesider jeg kan linke?
Er selv nomal vægtig(Tror jeg) er 161 cm høj og vejer 40 kilo!
jegeranonym
hej Piger.
har et problem med min vægt. Jeg er kraftingt overvægtig jeg ville rigtig gerne tabe mig. jeg er 12 år er MEGET kraftigt bygget men alivel jeg ligner nok en der vejer ca. 69 kg. men sidst jeg vejede mig stod vægten på 74 kg. 😮 og jeg er kun 165 cm. ca.
Jeg får det lidt dårligt når jeg ser jeres vægte. Jeg ville gerne veje det samme. Jeg syndes bare det er så unfair! jeg spiser helt normalt hverken for meget eller for lidt. Hvis jeg skal være ærlig ved jeg ik helt ville gerne have det lidt svære med at spise. Hvis jeg skal være helt ærlig ville jeg gerne have Anoriksi:( (gider bare ikke alle de skader man får af det og bekymrede og irreterne forældre. Jeg vil bare kunne holde op med at spise og have en mega flot krop) Vil Jeg forsøger at finde en pro-ana side Bare for at kikke. Men kunne ikke finde nolge så jeg fandt denne her side istedet. Det skal også lige siges at jeg ikke ønsker at andre skal have den her forfærdelige sygdom ved også at jeg selv er skør :s
pige
hej.. 🙂
nu vil jeg give dig nogle par råd som jeg håber vil hjælpe..
1)nogle gange kan man godt være “trøste spise” spise når man er deprimeret hvis du gør det så prøv istedet at finde på en anden løsning end at spise.. eks. snakke med mor far søskende eller venner når du er deprimeret..
2)lad vær med at ønske at have anoreksi, det er ikke en løsning til at blive tyndere..
3)ikke spis når du keder dig..
4)spis normalt morgenmad, frokost og middagsmad..
spis langsomt det er sundest, så snart du føler dig mæt så ikke spis videre.. og spis sundt mad dyrk sport(det gør du sikert også) og og istedenfor at spise hvidt brød spis rugbrød og alt sådan noget.. og self. også lidt dessert/slik en gang om ugen.. så skal det nok gå godt, på den måde får du nok flot krop.. 😉
håber bare at det kunne hjælpe med noget.. 🙂
Simone
Hej
jeg er 14 år gammel og er 182 og vejer 49. jeg har selv læst de der proana hjemmesider og jeg hader dem virkelig for jeg tror lidt at det var dem der fik mig til at tabe mig så meget og nu går jeg hos en diætist og læger og det er virkelig nederen. 🙁
Lise
Hej Simone
Det er godt, du får hjælp nu, så du kan tage på og blive et helt menneske igen. Ja – jeg er sikker på, at de pro ana hjemmesider er noget rigtig skidt!
Anonym
Hej
Jeg er selv bruger af pro-ana sider, og jeg er 1.65 og vejer 45.. Jeg føler ikke selv, at jeg er tynd nok endnu, og vil forsætte til jeg når mit mål. Jeg kalder intet for spise forstyrrelse, men at jeg har kontrol over mig selv.. og så kan lægerne ærlig talt “rende mig.” Pro-ana siderne hjælper os med, at vi ikke er så alene i verden, at vi har andre at snakke med, som har de samme meninger som os 🙂
Lise
Kære Anonym
Du har lige så meget kontrol over dig selv som en person, der sidder og skærer i sig selv med en kniv. Du er ved at slå dig selv ihjel – men det er jo tydeligvis med vilje, så jo… Du har vel kontrol…
Anonym
Der er kæmpe stor forskel i mine øjne.. Hvad har en cutter at gøre med mig? ingenting, nej. & nej ønsker ikke at dø. Vil bare være tynd. Der er kæmpe forskel.. Og ja jeg føler, at jeg har kontrol over mig selv.
Lise
EN cutter ødelægger sig selv med en kniv. Du ødelægger dig selv med din kost. No big difference.
Anne katrine
Hej Lise.
jeg er 15, 177 høj og vejer 50 kg.
Jeg har det rigtig skidt med mig selv, hader min vægt! VIl gerne ned på 40 igen, det er sådan et rart tal. Jeg stalker oftest pro ana sider for at finde tips og tricks. Jeg føler ikke selv jeg har et problem, hvilket jeg ikke har. Men jeg vil nærmere høre om du tror mit “mål” er urealistisk?
Lise
Anne Katrine! 50 kilo og 177 cm… Du skal veje mindst 55-60 kilo for at have sund vægt og se pæn ud! Du HAR et problem som du skal søge hjælp til inden du bliver alvorligt syg!
Ano-.-'
Hej Anne katrine:)
Jeg synes det er fulstændig sygt at du vejer så lidt!! Hallo du er femten!! jeg synes også jeg vejer for meget.. Jeg føler mig som en gigant so, og jeg er 10, og vejer 40!!! Men jeg gør ikke noget ved det.. det synes jeg heller ikke du skal gøre…
Undskyld jeg blander mig men det skulle lige siges!
Ano-.-'
Og jeg er 165 høj^^
lykke
jeg har prøvet at snakke med min læge om det, med at jeg ikke rigtig spiser, men hun vil ikke gøre noget, hun siger bare at jeg skal spise mere, men det kan jeg ikke bare. jeg får kvalme hvis jeg spiser for meget. det eneste hun gjorde var at veje mig og sige at jeg vejer for lidt, og så kunne jeg bare gå igen
Lise
Sikke da en elendig læge, du har! Besøg denen hjemmeside – der er der flere steder, du kan få hjælp: https://www.borger.dk/Emner/til-unge/brug-for-hjaelp/Sider/anoreksi-og-bulimi.aspx
Anonym
Det samme gjorde min læge..
lykke
det er bare mega svært. for på den ene side kan jeg godt se at der er et lille problem men på den anden side kan jeg ikke. jeg får det så godt med mig selv hver gang vægten siger at jeg har tabt mig, og kæmpe nedtur hvis jeg ikke har tabt mig bare 100 gram
Lise
Det er fint, Lykke. Prøv engang at læse alt, du selv har skrevet. Hvis du ikke kan se, du har et kæmpe problem, kan jeg ikke hjælpe dig yderligere. Men jeg har ondt af dig – og jeg er ked af, at du ødelægger dig selv og sandsynligvis er død længe inden, du fylder 30. Men det er dit valg, og jeg kan ikke tvinge dig.
lykke
hej lise.
jeg kan godt se der måske er et problem, men jeg ved ikke om det er anoreksi eller hvad pokker det er. jeg har det bare svært med mad. og det har jeg haft længe. jeg har været nede og veje 40 kg da jeg var 15.
Lise
Lykke.. Der er ikke MÅSKE et problem. Du er voldsomt undervægtig, hvilket er meget farligt for dit helbred. Dy ryger i stedet for at spise, og du tager afføringspiller, hvilket ødelægger hele dit tarmsystem. Måske for resten af dit liv. Se det nu i øjnene: Du har brug for hjælp!
lykke
hej. jeg er en pige på 21 år. jeg tror nok jeg lider lidt af en spiseforstyrrelse men er ikke helt sikker. jeg er 161 høj og vejer 47 kg, hvilket jeg synes er alt for meget til mig. jeg spiser ikke rigtig for jeg føler ikke sult, hvis jeg gør så ryger jeg bare en cigaret, eller drikker noget the. jeg misbruger dagligt afføringspiller, og har det helt sindsygt godt bagefter, fordi jeg ved at alt kommer ud. jeg håber i vil svare på det jeg har skrevet.
Lise
Hej Lykke
Du vejer sådan cirka 10 kilo mindre, end du bør veje! Og du har et alvorligt problem, som du har brug for hjælp til – omgående! De fleste piger i din situation ender med at dø af deres spiseforstyrrelse – enten af sult eller via selvmord. Det her er ALVOR, Lykke!
Hvis du er meget, meget heldig, kan det være, du kan nå at stoppe med dit misbrug af afføringspiler inden din krop tager varig skade. Men du skal handle NU! Tal med din egen læge eller opsøg en psykolog / psykiater. Og gør det NU!
Lad mig gøre, hvordan det går, ikke?
Noa
endelig får jeg hjælp, har snakket med en rådgiver som siger det lyder som om jeg har anoreksi, så jeg gik til min læge og blev henvist til anoreksi afdelingen på sygehuset, er glad for endelig at se en ende på det da jeg har haft problemet i 10 år og et nu er vendt slemt tilbage efter det ellers var næsten væk i 2 år.
men nu får ejg hjælp 🙂
Noa
Hej har fået konstateret at jeg har spise forstyrrelse og det lyder som anoreksi 🙁 jeg var elelrs stolt over mit vægt tab på 30 kg, men nu ser tingene sort ud, håber min læge kan hjælpe mig da P ikke har plads. Jeg havde lavet en hjemme side om mit vægt tab men har slettet den da jeg jo fik afvide jeg har spise forstyrrelse og det ønsker jeg ikke for andre.
Lise
Hej Noa
Held og lykke med det!
Noa
hej lise tak skal du have, har du selv spiseforstyrrelse ?
Lise
Hej Noa
Uha nej – jeg er heldigvis ikke ramt af det.
Noa
ok det godt for dig, det heller ikke sjovt, men jeg tror heller ikke jeg er slemt ramt af det jeg har godt nok tabt 30 kg siden 24 januar, men jeg er også stadig 10 kg overvægtig, men jeg skal snakke med min læge, så håber jeg hun kan hjælpe mig.
Maria Jørgensen
Hej. Vi er 3 personer der har om anoreksi i skolen, vi vil meget gerne havde nogle historier fra nogen der har/haft anoreksi. Så hvis der er nogen der har/haft anoreksi så skriv lige til mig. (: Tak for forhånd!:)
Milla
Hej Piger.
Jeg er en pige på 19, der rigtig gerne vil have hjælp til at tabe mig. Jeg har forsøgt mig med alverdens slankekure, men kommer ikke nogen vegne.
Jeg har researchet lidt på pro-ana, men vil gerne høre Jeres erfaringer?
– Hvordan starter man?
– Hvor hurtigt kan man tabe sig?
– Hvad går det helt præcist ud på?
– Er det farligt?
Kender I nogle gode sider?
Jeg håber, I vil hjælpe mig.
I kan skrive til mig på min mail: milla0205@hotmail.dk
Hilsen Milla
Lise
Hej Milla
Hos mig får du ingen hjælp til noget, der har med pro ana at gøre. Jeg hjælper ikke mennesker med selvmord!
Maria
Hejsa.
Mig og min veninde har projekt om spiseforstyrrelser, så vi tænkte på om der var nogen der ville mødes med os eller bare svare på nogen spørgsmål? Det kunne være super fedt((-:
Fra Maria og Mathilde
sofie
I må gerne maile til mig.
Maja og Sofie
Hej Sofie.
Vi har projekt opgave om spiseforstyrelser.
Så vi ville høre om du måske ville svare på nogle spørgsmål?
Venlig Hilsen
Maja og Sofie.
Maria
Hejsa.
Mig og en veninde skal have projekt om anoreksi og det ville være super fedt, hvis der var nogen der kendte en der vil snakke med os eller bare en der ville svare på nogen spørgsmål?((-:
Knus Maria.
chrisica
du må gerfne maile mig..
kan nok give et andet syn på sagen da jeg er surviver af 12 års spiseforstyrrelse
mvh chrisica
chrisica84@msn.com
Maria
Det kunne bare være super fedt((-:
Kunne det tænkes at du ville mødes med os eller?(-:
Vi bor i Vejle
Maja og Sofie
Hej Chrisica.
Vi har projekt opgave om spiseforstyrelser.
Så vi ville høre om du måske ville svare på nogle spørgsmål?
Venlig Hilsen
Maja og Sofie.
Noa
Hej jeg er en pige på 22.
jeg begyndte at få et mærkeligt forhold til mad da jeg var 12 overtrænede og sultede. jeg syntes ikk selv der var noget mærkeligt ved det. da jeg blev 19 tog jeg det dobbelte af min vægt på pågrund af medicin og mit mærkelig forhold til mad gik over et års tid. så fandt jeg en pro ana hjemmeside og nu er jeg ude på et side spor igen. jeg ved ikk om jeg har en spise forstyrrelse, for jeg er jo ikk tynd mere jeg er tyk jeg er 172 høj og vejer 104. Men nu er jeg begyndt at tælle kalorier hele tiden og vil ikk spise noget hvis jeg ikk ved hvor mange kalorier der er i og jeg prøver alt hvad jeg kan at spise mere end de 900-1000 som jeg får kæmpet mig op på, på en dag. Jeg har tabt 9 kg på 25 dage og det er vidst ikk sundt. Men jeg ved ikk hvad jeg ellers skal gøre. jeg tænker at så længe jeg er tyk så gør det vel ikk noget at jeg spiser sådan og motionere, men når jeg så bliver normal vægtig igen er spørgsmålet jo om jeg kan stoppe det?
Jeg ved ikk om jeg allerede havde en spiseforstyrrelse da jeg var tolv eller om jeg overhovet har det eller er ved at få det, men det hele vendte tilbage da jeg fandt den pro ana hjemmeside. Men jeg ved ikk om det har en sammenhæng??
mvh noa.
Noa
91kg nu ….
Emmafie.
De skulle forbydes efter min mening. Det kan godt være at nogle har brug for støtten, men samtidig kan hjemmesiderne også opfordre andre til det. Og at Pro Ana’erne giver råd til andre om vægttab,kalorietælling og lign. Det er freakingsygt. Det er så sygt.
Noa
Hvorfor er det så sygt? hvis man gerne vil tabe sig??
Kan da lige så godt være det er andre der gør noget sygt fordi de ikke forstår det .
Cecilie og Anne
Hej. Vi har projekt i den kommende uge, vi søger nogen som vil medvirke i et interview enten via. mail eller face-to-face. Hvis nogen er interesseret, så skriv på: nuser_cecilie@hotmail.com
Vi bor i Randers, hvis nogen er interesseret i at mødes til et interview.
mathis
Hej alle sammen.
Vi er 3 som som gerne vil vide noget mere om hvordan anoreksi påvirker ens venskaber. Vi forestiller os det må være svært at bevare kontakten til sine venner hvis man udvikler anoreksi. Der er meget af det man laver sammen der har noget at gøre med at spise og der er nok mange venner der ikke forstår en og måske tager afstand.
Er der nogen der vil fortælle om hvordan deres venskaber er blevet påvirket af anoreksi?
Vi er også meget i tvil om hvordan vi skal forholde os hvis en af vores venner får anoreksi. Er der nogen der har nogen råd til os?
mig
Hej med jer.
Jeg har anoreksi og har haft det i et års tid. Er der evt. nogle der kan sende nogle links til nogle pro-ana hjemmesider, da jeg ikke har nogle at snakke med mine problemer om, og jeg godt kunne tænke mig at høre andres historier. 🙂
hilsen.. mig
Laila
Hej ‘mig’ .
Jeg er en pige på 15 år og går i 9.klasse. Jeg er i gang med en projektopgave og skal skrive om spiseforstyrrelser. Jeg er derfor på jagt efter nogle piger som har /har haft spiseforstyrrelser som gerne vil besvare nogle spørgsmål. Er du evt. villig til at besvare et par spørgsmål?
Mvh. Laila
Sille
Hej …
Hvis du stadig mangler svar på spørgsmål om spiseforstyrrelser til din opg. vil jeg gerne hjælpe dig ..
Mvh, Sille (sille_sikki@hotmail.com)
Clara
Hej Sille.
Jeg har det samme problem som Laila, jeg mangler noget viden omkring anoreksi. Og du skriver at du gerne vil hjælpe, så jeg tænkte om du måske kunne besvare nogle enkelte spørgsmål.
Hilsen Clara
chrisica
hej mig
pro-ana sider er ikke sider der hjælper dig i din spiseforstyrrelse.. det er sider der gear hinanden op og om muligt forstærker din sygdom…
jeg er selv surviver af 12 års helved i spiseforstyrelsernes magt.. og komi behandling for 2 snart 3 år siden.. jeg ved hvad jeg taler om!
vh chrisica
Clara
Hej Chrisica.
Jeg er en pige i 7 klasse der har brug for noget viden om, hvad årsagen til at man får anoreksi er og hvilke behandlinger der er de bedste. Jeg tænkte på om du havde lyst til at besvare nogle spørgsmål omkring det, da jeg kan se at du har vejret igennem en spiseforstyrrelse.
Mvh. Clara
sara
øhh, spis nu bare sund og træn i stedet for at sulte sig, og drop pro ana hjemmesider
line
Hader når folk skriver sådan! Det er sgu ikke så let.
Forestil dig at der stod noget mad foran dig, du havde virkelig lyst til det, men du vidste at der var proppet gift i? ville du så spise det? Nej…
Jeg ved godt der ikke er gift i mad, men det er den eneste måde jeg kan prøve forklare det på.
Lise
Hej Line
Jeg forstår, hvad du mener. Opgaven for dig og dem, der lider af samme sygdom, er netop at lære, at maden ikke skader – tværtimod. Og det kræver terapi, omsorg og forståelse – ikke fordømmelse. Jeg håber, du får den hjælp, du har brug for, så du kan lære, at du er smuk (og smukkest når du spiser og har det på din krop, den kræver for at være netop sund og smuk).
Nøeh
For resten!
Jer der skriver den der projekt opgave, send mig en mail (o1kundin@hotmail.com) Og jeg vil prøve at svare på jeres spørgsmål så godt som jeg nu kan.
Maria
Det kunne være super fedt hvis du gad at svare på nogen spørgsmål((-:
Nøeh
Hej alle!
Jeg sidder selv med en spiseforstyrrelse, og har haft den i lidt over et år nu, ca.. Nå, men jeg kan godt lide pro-ana og pro-mia sider, da man tit kommer til at skrive med nogle, som forstår en, hvilket er noget man i den situation virkelig kan have brug for!
Kh. Mig.
projektopgave
hej alle der ude 🙂
vi er to piger som skal lave en projektopgave om anoreksi. vi ved det er et meget lukket emne, og at det er en alvolig sygdom og vi har forståelse for hvis der ikke er nogen vil snakke/skrive om det.
vi ville blive rigtig glade hvis der var nogen af jer, der var villige til at skrive om det her inde. nogen som der kan fortælle hvordan det har været underforløbet, og måske også efter hvis der er nogen der er kommet så lang. og om sygdomme.
hilsen Celina & Sif
Rosa
Jeg har mistanker om at jeg er ved at udvikle en alvorlig spiseforstyrrelse.. ønsker hjælp, da jeg ikke tø snakke med læge eller familie/bekendte om dette 🙂
VH
Lise
Hej Rosa
Hvem vil du så tale med, hvis det ikke kan være din læge eller familie? Hvor gammel er du? Er der evt. nogen på din skole/uddannelse, du kan tale med?
anonym
Jeg er super glad for at kunne læse div. pro ana hjemmesider…..
jeg har det pt. enormt dårligt……
Mangler kærlighed, tryghed, forståelse…..
på disse sider føler man sig, beskyttet, som i et fællesskab…
Her er der andre, der forstår en!
den ensomme
pige
hej..
nej, nu er du ikke ensom længere.. 😉 hvis du får brug for noget kan du sagtnes kontakte mig på min Email: projektpiger@hotmail.dk
vil meget gerne hjælpe med alt..! 🙂
Puzelle
I found a debate on Anorexia og ED in general on a Danish site, here: https://www.nem-slankekur.dk/pro-ana-hjemmesider-om-anoreksi.htm
I will leave a comment and a link to my post about my experiences with pro ana and ED in Danish Internet and culture.
Kaere Lise,
jeg ville skrive en kommentar, men det endte med at blive for langt til at vaere et indslag i en debat. Derfor har jeg uploaded teksten i en Blog – her: http://amadraque.livejournal.com/4571.html .
Jeg har tidliegere skrevet en artikel om min holdning til Anorexia og Spiseforstyrrelser i Danmark … her: http://amadraque.livejournal.com/2530.html . Du er meget velkommen til at kigge forbi og se, om der er noget af det du kan bruge.
…Og det samme gaelder selvfoelgelig alle I andre! … 🙂
Mille
Hej.
Jeg synes pro ana sites skal forbydes.
Det er bare sider med gode tips og tricks til at blive tynd
på usunde måder, metoder til hvordan man kan skjule sygdommen
for venner og familie – jeg har selv haft anoreksi og fik mange gode
fifs fra diverse sider. Blev til slut akut indlagt da jeg ikke kunne rede mit hår! og faldt om hos lægen, hvor jeg var i anden anledning. Sondemad, afbrydelser af studier, fyring fra studiejob …
I dag ved jeg ikke om jeg kan få børn.
Så meget for at være den mindste på studiet og blandt vennerne.
De argumenterer at de “er jaget vildt” og bliver behandlet som kættere – hvor?
Jeg har aldrig set artikler der fordømmer anorektikere og har aldrig mødt fordømmelsen i min omgangskreds.
Desuden er diverse pro ana sites heller ikke fordomsfrie – flere
steder er tidligere anorektikere der gerne vil fortælle at livet er faktisk dejligere og sjovere uden hele tiden at tænke i kalorier – blevet bedt om at forføje sig (pænt sagt).
Jeg henviser bl.a til “Tigerlillys” side.
Så den unuancerede tilgang de efterlyser kan de ikke selv levere.
Og desuden blåstempler siderne jo bare sygdommen … gør den lidt spændende for måske især de unge, der endnu ikke har så megen livserfaring.
admin
Helt og aldeles enig, Mille!
StineB
Kære Mille,
Vi er to journaliststuderende, der er i gang med en større artikel omkring spiseforstyrrelser og især pro ana-hjemmesiderne.
Vi leder efter en kvinde, der åbenhjertigt vil give os et indblik i, hvordan verden ser ud igennem en anorektikers øjne, og hvordan siderne kan være gode/dårlige for hende.
I den forbindelse vil vi høre, om du kunne have mod på at hjælpe os?
Hvis du har, eller bare gerne vil høre mere, må du meget gerne skrive eller ringe:
Mail: sbbrondum@mail.djh.dk (Stine)
Tlf.: 60 89 89 95 (Pernille)
KH. Stine
beauty from pain
“the girl with the eating disorder is often the last one to find out she is ill” <3 😀
og jeg vil bare sige; alle de ting folk siger om anoreksi med at man mister sine venner, bliver indelukket, ked af det og blablabla er ikke sandt, det ved jeg ALT om :]
og jeg er særiøs!!
og ja, jeg ved det er farligt, døden foventer du kommer snart, du bliver lidt træt en gang imellem osv. det er sandt! men man får en følelse af at være perfekt, man får flere venner, man kan mere, livet bliver perfekt! og igen; tro mig! jeg ved ALT om det!
det er kun hvis man ingen kontrol har og overspiser, er nødt til at brække sig osv. så bliver livet noget lort!! og jeg er f***ing glad for jeg ik har mia!!
kh- ana-loveren <3 😀
Lise
Kære “Beauty from pain”
Har du nogensinde fået hjælp? Altså i form af professionel psykologhjælp eller lignende? Det virker som om, du er lykkedes med at overbevise dig selv om, at din sygdom i dit sind er god og OK at have, og DET er farligt. Overvej, om ikke du bør få hjælp.
Maibritt Andersen
hej min ven. jeg ved ikke hvad du hedder, jeg kalder mig maj. jeg har selv anoreksi, vejer 48 kilo og er 176 høj. mit bmi er på 15,5
jeg tror jeg kan hjælpe dig til at forstå din veninde lidt bedre. for mig handler min anoreksi overhoved ikke om mad. i starten da jeg veje 58 for ca. 2 måneder siden handlede det om at tabe mig så verden kunne lægge mærke til mig, men som tiden skrider frem har jeg lagt mærke til at det overhoved ikke handler om mad eller vægt mere. mit problem med mad handler om at hvis jeg ingen mad for kan jeg ikke mærke mig selv og mine følelser og jeg straffer mig selv for alt det lort der har været i min fortid, og der har været meget. jeg vil meget gerne indlægges men de vil ikke indlægge mig, det er ikke slemt nok. 🙁 jeg tror det er derfor din veninde har svært ved at spise, der ligger simpelthen nogle svære psykiske traumer bag, derudover har jeg brug for konstant bekræftigelse og opmærksomhed det er derfor jeg ikke spiser, og ikke som nogen tror at det har noget med at være smuk at gøre.
Ida
Hej ..
Men bedsteveninde har aneroksi, jeg blev rigtig ked af at høre det, og meget overasket. Jeg har nemelig sels haft flere perioder, hvor jeg ikk spiste så meget, og følte mig fed.
Men altså, min veninde gik med det i ca. 2-4 år, inden der var noget der gjorde noget ved det. Hun havde haft tankerne siden 3-4 klasse.
Den gang var hun meget buttet, og det sagde hendes mor også til hende, self. på en sød måde, hun er en god mor.
Da hendes mor havde sagdt det, begyndte det hele man skal huske hun ikk var mere end 9-11 år.
Jeg begyndte at kunne se det op hendes for ca. 5-6 måneder siden. Mig og vores fælles veninde snakkede lidt om det, og tænkte på at snakke med hende om det, men det ture vi ikke.. Vores veninde gik meget rundt og så ked af det ud, og det var det vel også en forklaring på.
Endelig, efter et par måneder sagde hun det til os, hun havde været til læge, og fået at vide hun havde aneroksi. På det tidspunkt vejede hun kun 48 kilo. og var ca. 165 cm høj, hendes BMI lå under 15.. Hvis det gør det vil lægern meget gerne inlægge personen, men de gav min veninde en chance.
I starten var det meget hådrt, jeg græd hver aften. Fordi jeg selv havde tænkt på at begynde det, jeg troede jo man kunne styre sådan noget. Men jeg er blevet meget klogre..
Idag er min veninde stadig undervægtig, men hun slap for at blive indlagt. Hun vejer nu 52 kilo, og det er en kæmpe glæde! For mig i hvert fald. Min veninde hænger lidt endnu, og er meget stille når hun spiser, men hun ved godt selv det er godt for hende, det er det bedste.
Efter som det her er en debat, Så lukker jeg ikk alt det er her ud for ingen ting. Idag Kigger jeg meget på internet efter viden om ana. Og der finder jeg hjemmesider som er lavet at aneroksi-piger. Og de hjemme sider for mig endelig til at forstå, jeg forstår hvordan min veninde tænke, og hvornår hun gerne vil havde hjælp. Og det er åltså også en kæmpe hjælp for mig!
Ikke mindst har hjemme sider hjulpen mig, men også fået mine øjne op for hva ana i virkeligheden er. self. handler det om at blive tynd, og smuk at se på. Men også at ana-mennesker føler sig anderledes, og har brug for trykhed, og fælleskab.
simone
hej alle sammen. vi er tre piger der går på kerteminde efterskole, vi har i denne uge projektuge og har om emnet ‘anoreksi’ . vi kunne rigtig gerne tænke os at høre om nogle af jeres historier og jeres forhold eller meninger om anoreksi og evt. hvis en af jer har anoreksi og har lyst til at hjælpe os med opgaven ved at mødes til et interview ville det være skønt (: så kan i selvfølgelig bare skrive privat i min gæstebog. tak hvis i gider hjælpe os ;b .
.
kys og kram fra Simone, Sabine & Jenya (:
Lilé
Jeg tænker sådan:
De fede har et fællesskab – det er ligeså farligt som vores så.
Men er der nogen som har tænkt på at lukke deres fællesskab – Mc Donalds?
Vi har brug for støtten!
Jeg kan fx. ikke selv begå mig i et nomalt samfund. Jeg var model, men måtte stoppe pga. sygdommen – og nu kun mit netnærk med andre anoreksi ofre online. Jeg ses ikke rigtigt med andre. Uden pro ana-hjemmesider – ville jeg slet intet liv have.
Lilé
Jeg mener pro-ana sider er gode, og burde forblive for altid.
Tag fx. et kig på min: http://freec.dk/ana/forside.php
Den fraråder folk uden anoreksi at være der, og er kun støtte for personer med anoreksi og bulimi.
Lise
Hej Amalie
Du må love mig en ting: Bliv her på jorden sammen med os! Jeg kan læse mellem linjerne i din hilsen, at du er sød og dejlig. Snyd os ikke for dit selskab, vel?
Knus fra Lise!
Amalie, 13 år.
Hej!
Sidste år var jeg indlagt med anoreksi. Det var rigtig godt, det blev holdt øje med mig hele tiden. Da jeg var blevet udskrevet, var jeg faktisk lidt overvægtig. Jeg følte at jeg havde fået livet igen, alle fra min klasse begyndte at lægge mærke til mig. Det var virkelig fantastisk! Jeg er virkelig glad for at jeg kom ud af det! Men jeg går stadig med selvmords tanker, jeg kæmper mod dem hver dag. Det er som om at der er en der siger selvmord i mine øre hele tiden! I skolen idag Brød jeg ud i et skrig, alle kiggede på mig som om jeg var en idiot. Jeg fik mig redet ud af det på en underlig måde.
Håber at der snart slutter.
Amalie, 13 år
Christina
Jeg tror anoreksi er en konsekvens af den verden vi lever i. Undrer det virkelig nogle at unge piger har anoreksi? Jeg undrer mig ikke, jeg forstår dem faktisk godt. Topmodeller og kendte skuespiller vejer alle sammen 38-40 kg – de såkaldte ”rollemodeller”. De er de perfekte mennesker vi alle sammen gerne vil ligne. Det kan vi vel alle sammen blive enige om? Unge piger bliver pga. af tynde topmodeller, og pga. tynde kendte skuespiller og sangerinde ”kneppet” med den her anoreksi hver eneste gang de ser tv med ”nyt fra hollywood”, når de åbner et modeblad, læser se og hør og andre blade. At behandle en anorektiker er bare at symptombehandle. Hvis vi skal have stoppet anoreksien, så skal vi op på et højt internationalt plan, som hedder sig at forbyde tynde modeller på 38-40 kg, og på den måde tror jeg at man på sigt vil kunne stoppe anorektiske skuespiller og sangerinder, som jo udspringer sig af de tynde topmodeller. I stedet for at pege finger af anorektiker og sige at de har en ”fuckt up opfattelse” så skulle vi måske lige se tingene i større perspektiv, fordi hvor er det at den her ”fuckt up opfattelse” kommer fra? Det er modeverdenen der sætter dagsorden åbenbart, og hvis det er mode at være tynd, så vil alle være tynde! Hvis gul er på mode, så vil alle have gult på! Hvis rød er på mode, så vil alle have rødt på! Vi skal holde op med at symptombehandle, og så tage fat i roden af problemet, som er den såkaldte ”modeverden”.
Christina
Diana
Hej er 17 og har haft anoreksi siden jeg var 12 eller der opdagede jeg at der var noget galt.. Men ville gerne have nogle venner og veninder der også har en form for spiseforstyrelse for føler mig ret alene…
Gh
hej
jeg er helt enig med anonym.
Pro-ana er skabt for at hjælpe os der har brug for det. At gå rundt og føle sig fed er værre end en rumlende mave. Desuden stræber pro-anaer ikke efter en total afmagret krop, hvor alle knogler kan ses. Vi vil have “model” maver, hvor muskler kan ses, ikke knogler. At man kan se knoglerne, er når frygten har overvundet. Vi ved når vi har nået vores mål, det er frygten for at tage på der overvinder os. Og at undertrykke frygt er meget sværre end sult, det er derfor nogle af os ender som de gør.
Der står jo nogle steder “Grib fat i en delle. Du skal væmmes ved den, og du skal smile når du kan mærke en knogle” det er motivation. Ved at stræbe højt, er du sikker på at få hvad du ville have.
anonym
hej alle sammen.. jeg synes det er en god idé med pro ana sider, for det får os anoreksi-piger til at føle os sammen.. når man ikke snakker med nogen om det, føler man sig alene, sat udenfor, og man begynder at få selvmordstanker..
anoreksi er en farlig sygdom, som jeg selv har døjet med i lang tid. jeg har fået hjælp og sådan noget, men ana er altid i mit hoved.. ingen forstår mig som hende, og ingen hjælper mig mere.. alle andre er bare så stødende, når jeg fortæller dem at jeg har spiseforstyrrelser eller at jeg sulter mig selv. ingen der er anoretiker kan komme HELT ud af sygdommen. man kan blive kureret, og man kan tage på, men tankerne er der ingen der kan stoppe.. det er derfor vigtigt at vi har pro ana sider..
Anonym
Jeg er også bruger af pro ana sider. Jeg har været spiseforstyrret i ca 8 år. Jeg tror ikke man kan blive rask. Jeg tror man kan få det bedre, at man kan lære og acceptere. Men 100% rask tror jeg de færeste bliver.
Når man først kan lange kalorietabeller både forfra og bagfra, ved hvad de fleste produkter indeholder kan man ikke bare glemme det.
Selvfølgelig kan der ikke undgå at der på nogle af siderne kommer “fakere” – “wannarexic” (staves?) som vi kalder dem. Men dem gennemskuer man hurtigt, og beder smutte eller ignorere. Man KAN IKKE selv vælge og få en spiseforstyrrelse. Man kan heller ikke bare knipse med fingrene og så er man rask.
Desværre.
RikkeKirstine
Kommer man sig nogensinde over sin spiseforstyrrelse? Eller vil den ikke altid svæve rundt i tankerne? Vil man nogensinde få et “normalt” forhold til sig selv og sin krop? Og hvad er et normalt forhold egentlig? Er det ikke et spørgsmål om definition?
Jeg mener jo ikke at at en spiseforstyrrelse er et problem, det er løsningning på et problem eller måske nærmere et forsøg på at løse et helt andet problem man går og “tumler” med.
En spiseforstyrrelse er et sprog, et stumt kropssprog. Et stumt råb om at blive hørt, på den ene eller anden måde. Så at afskaffe alle pro ana siderne, mener jeg ikke er løsningen. For selvfølgelig er der nogen der sidder og læser dem og handler derefter, men igen der er en helt helt anden grund. For HVORFOR går man ind og læser på disse sider? Fordi man har et problem med et eller andet.
Når man så har råbt og råbt og ikke er blevet hørt. Er sunket ned i anoreksiens helvede (for det er ingen dans på roser) så kan det faktisk være en lille “lettelse” at læse/hører at du ikke er den eneste.
JA I forstår det ikke, men tænk på at vi alle engang har stået på jeres side, men af en eller anden grund er vi havnet i anoreksiens verden, og hver dag er en kamp. Så kæmp ikke imod os, men med os i stedet.
HAvde jeg en løsning havde jeg selvfølgelig givet den til kende.
Jeg har det i dag godt faktisk, har kæmpet anoreksiens kamp i 10-11år nu, og jeg kommer aldrig ud af cirklen,dette har jeg erkendt. Og dette har hjulpet mig meget. Man vil så gerne være “normal” men skuffelsen hvergang man ryger i igen, bliver til sidst så stor at man holder op med at kæmpe. Nogle dage er gode og dette er et plus, så må man ikke fokusere på de negative dage, selvom de er i flertal.
Jeg ønsker ikke dette helvede for nogen, for man er mærket for livet….
Lise
Hej Maja
Det er godt at høre, du er kommet over anoreksien. Jeg er sikker på, du nok skal klare resten.
Held og lykke!
Maja
Jeg er også bruger af pro ana siderne.
Jeg fik kendskab til siderne igennem et blad, også blev tanke til handling hurtig en realitet.
Jeg har en træls fortid præget af alkoholisme og vold i hjemmet. Derfor var det dejlig at kunne få “kontrol” over noget, også til sidst gik der også sport i at tabe sig mest, være den tyndeste i klassen osv..
Min menssteration ophørte i 3,5 år og er stadig i dag uregelmæssig. Min tandlægeregning er dyr efter alt den opkastning og vand m. krydderier jeg har drukket for at undertrykke sulten.
Men dét kick man får i maven af at se, vægten blir mindre og mindre.. Det er FANTASTISK!
Jeg døjer stadig med det i dag. Jeg er blevet normalvægtig igen, efter et ophold på ungdomsPsyk. Men tankerne er fokuseret på mad og min krop hver dag. Nogle dage når jeg har det rigtig skidt med min krop gemmer jeg mig i min lejlighed og så overtager cuttingen.
– en anden dårlig vane mange spiseforstyrrede døjer med.
Alt i alt – er det noget bøvl at være spiseforstyrret!
Det er noget lort.
Anonym
Vi må da læse de sider hvis vi vil. Det er jo bare en hjælp. Og vi støtter jo hinanden! Og får tips til at slanke os.. Det er vores egen sag, og det er der ingen af jer der skal blande jer i. Jeg mener vi har ytringsfrihed her i Danmark ikke? Og de sider skal ikke lukkes, det er ikke ulovligt at ville være tynd!!
Sanne
Det er nemmere at slå end række en hånd, og det er det jeg til tider ser mht folks angreb på pro ana sider.
Det er en meget syg tid de forskeliige er inde i, ja, men det er deres liv.. og denne side fortæller om det, giver udtryk for det de føler.
Jeg ser ingen grund til at få slettet siderne.. Jeg ser grund til at komem i dialog med de forskellige i stedet for.
meemee
Hej, og hej tigerlilli 🙂
Så blander jeg mig også. Eller mere for og give tigerlilli ret.
Jeg har også haft nogle sider, og er på nuværende tidspunkt igang med og lave en ny.
Jeg kan godt se det negative i en pro ed side. Men ikke på den måde med tips osv. Det er sammenholdet. Det netværk man har på sådan en side. Man har folk på msn, på mobilen, på mail, på facebook. Man har sit bagland lige ved hånden når man er allermest nede, men stadig er forpligtet til at smile til alle andre. Man mødes forskellige steder rundt om i landet. Jeg vil gerne siger at det vi får på sådanne sider er venner. De venner som mange af os ikke har, ikke har overskud til og se eller magter eller forstår en.
Det man desværre engang imellem må se i øjnene er at engang imellem kommer der en stjerne mere på himlen. Det hårdt når man en dag skal slette et nummer på mobilen. suk ja. Videre. Utrolig ofte bliver der diskuteret behandlingsmuligheder på siderne. Det er svært. For at komme på en flere måneders lang venteliste er opgivende. Nåh jo, så kan man også komme til kontrol hos lægen. Det kan ikke rigtig bruges til noget, udover og få fortalt det man godt ved i forvejen. hvis man tager lidt på sir de det er fint, hvis man har tabt sig lidt sir det: Nårh det var ikke så godt. Kom igen i næste uge.
Jeg personligt blir så såret over at det ofte først er når man allerede står med det ene ben i graven at man bliver taget seriøs. Og når man først er der, kan det jo sådan set være ligegyldegt.
Lise
Hej Sara
Nej, jeg er terapeut af uddannelse såmænd. Og ser også anorektikere af og til i min praksis.
sara
Hej
Rigtig god ide med den her debat
Jeg kan ikke helt se på siden, hvad din faglige baggrund er? Er du diætist?
Lise
Tak for din lange og gennemtænkte kommentar, Tigerlilli. Jeg glæder mig til at høre andres kommentarer til det, du skriver.
Jeg har fjernet linket til din hjemmeside, for et hurtigt kig på din madplan viser, at du der giver andre tips til en kost, der med absolut garanti er skadelig.
Tigerlilli
Hej
Jeg ved ikke, om jeg synes, at denne debat er en god ide. Jeg er en af dem, der har en pro ana side. Og jeg kan tydeligt mærke, hvis der har været debat (reklame) for hjemmesiderne. Så stiger besøgtallet meget helt op til 250 hits på et døgn. Normalt er der ca 10-15 hits på min side. Mange af pigerne, der har pro ana sider, er også i de perioder blevet nedgjort og skældt ud med de værste gloser både via mails og i gæstebøger. Dette er jo ikke lige frem, det der hjælper mod spiseforstyrrelser. Der bliver derimod skabt en klar afgrænset opfattelse af DEM og OS. Hvilket gør vi holder endnu mere sammen, og gør alt hvad vi kan for at blive usynlige.
Pro ana sider er ikke lavet for at lokke nogen ud i anoreksi. Men oprettet fordi, man bare skriver om sit eget liv. Anoreksi er en sygdom med mange hemmeligheder, og siderne giver luft og mentalt overskud, fordi man her kan sige sine hemmeligheder højt, og komme ud med sine tanker.
En anden funktion ved siderne er at komme i kontakt med andre, der er i samme situation. For der er meget lidt forståelse for, at anoreksi er en sygdom. Det er tabu som så mange andre psykiske sygdomme. Måske endnu mere tabuiseret, da folk har en opfattelse, at anoreksi er selvvalgt. Så er det rart, at møde nogen, der har de samme tanker, forestillinger og som forstår, hvad man lever med. Og jeg har faktisk mange gange oplevet, at der bliver støtte, trøstet og hjulpet, når nogen er kommet for langt ud, tænker på selvmord eller lignende, således det ender med at den, der har brug for hjælp faktisk ender med at få den rigtige professionelle hjælp, de har brug for.
Derudover er vi jo en gruppe, der falder meget udenfor fælles skabet i et samfund, hvor de fleste er overvægtige. Men anoreksi handler jo ikke kun om mad. Og anoreksi er en sygdom, det er ikke noget, man selv vælger, eller som man kan smitte andre med.
Jeg håber med mit indlæg, at jeg har kunne forklare formålet og give en forståelse af pro ana sider. Så folk ikke bliver så sure og foragede, fordi vi skriver om vores liv.
Jeg har via min side fået kontakt til mange piger uden anoreksi. Både dem der bare er nysgerrige, og dem der skriver opgave i skolen. Der er ingen risiko for, at de vil udvikle anoreksi. De kan heldigvis slet ikke forstå, hvordan man kan nægte sig selv mad, og de synes, det er det mærkeligste, de har hørt. Men jeg vil gerne opfordre alle forældre til at holde virkelig godt øje med, hvordan deres piger lever deres liv med venner, skole og fritidsinteresser. Der sidder faktisk mange helt unge piger, der føler sig alene, misforstået og uønsket. Og jeg mener, at det lige netop er de piger, der i risikogruppen for at udvikle anoreksi. Det bedste er at stoppe det, inden det udvikler sig til at blive en livstruende sygdom.
Så vær med i jeres pigers liv, lad dem ikke gå med deres tanker alene.
Tak for din tid.
Tigerlilli
Mette
Hej
Jeg vil give dig helt ret i at pro ana sider virkelig burde stoppes! Jeg har selv kæmpet med spiseforstyrrelse, men er i dag heldigvis kommet ud på den anden side! Da jeg havde det svært søgte jeg også rundt på disse sider og oplevede at blive endnu mere bundet og fik endnu flere tvangstanker! Jeg har i dag selv startet en hjemmeside hvor jeg ønsker at det kan være et sted hvor man kan mødes når livet er svært. For der er behov for sådanne steder, hvor man kan være ærlig om hvordan man har det. Men hvor man ikke bliver endnu mere bundet end man er i forvejen.
Du/i er velkommen til at kigge forbi min side :
http://www.hiding-place.dk (siden er dog stadig under udvikling)
Men fedt initiativ med sådan en side som denne også!
Kh Mette